Oh kaffe, oh kaffe
brygget i den 9. himmel
Du skænker mig øjne åbne
du gør mig høj, du gør mig svimmel
Du er mit livs materie
du er mit hjertes røst
Du fjerner søvnen fra min øjne
du er min hverdags trøst
Jeg elsker dig, oh kaffe,
så stræk og sort
Du skænker mig glæden
når livet er hårdt
(at mit mavesår vokser
fra det ser vi bort)
Vi forsager teen, og alle dens smagsvarianter og al dens farve
Vi tror kaffen, den almægtige, koffeinens og duftens bærer.
Vi tror på columbianske, bønnens ypperligeste form, vor herre,
som er undfanget fra planten, ristet i den hellige ild, kværnet i møllen,
pulveriseret, varmet og brygget, ophældt i koppen, på tredjeminuttet konsumeret af koppens bærer, bringende af den mægtige koffein til maven, hvorfra den skal opkvikke, trætte såvel som friske.
Vi tror på espresso, den hellige almindelige morgentjære, kaffevragenes samfund, træthedens forladelse, koffeinens opkvikkelse og det evige kick.
Kaffe vor
Du som er i koppen
Helliget vorde din smag
Komme din virkning
Ske din effekt i hovedet
Således også i maven
Giv os i dag vort daglige kick
Og forlad vor te
Som også vi forsager alle tedrikkere
Og led ikke ind i misbrug
men fri os fra de-caff.
Thi din er smagen
duften og kicket
i evighed.
Amen.